06/12/2015

micellar water | bioderma versus garnier

Da  Garnier i sin tid kom ud med deres 'Micellar Cleansing Water' mente mange at det var en dupe for Bioderma, og jeg købte da også Garniers noget billigere version, men da jeg en dag opdagede at Boots solgte Bioderma valgte jeg at købe en flaske. Efter at have prøvet begge af i noget tid, synes jeg at det kunne være en sjov idé med en sammenligning af de to.

Personligt oplever jeg at Bioderma fjerner min ansigtsmakeup bedre, og jeg har også oplevet en forbedring mht. urenheder på min hud - dette kan dog være et tilfælde, eller måske fordi Bioderma rent faktisk fjerner min makeup bedre. Af denne grund synes jeg klart at Bioderma virker bedst, i hvert fald for mig.

Begge disse er beregnet til sensitiv hud, men hvor Garnier har en helt naturlig duft, så synes jeg at Bioderma lugter en smule af sprit, hvilket man selvfølgelig skal være opmærksom på inden køb.

Sidst bliver jeg desværre også nødt til at kigge på prisen. Garniers Micellar Cleansing Water koster 70 kr. for 400 ml. og Bioderma koster ca. 110 kr. for blot 250 ml. så dette er selvfølgelig en ting man skal overveje også.

Jeg ville nok ikke købe den fra Garnier igen, når jeg engang løber tør, men jeg vil måske istedet se om jeg kan finde andre billige alternativer til den populære Bioderma Sensibio H2O, eller måske bare fortsætte med at købe den fra Bioderma. Bruger I micellar water til at fjerne jeres makeup, og hvad er jeres erfarringer?

Følg mig på Bloglovin' HER.
__________________________________________________________________________________________

2 kommentarer:

  1. Jeg har overvejet at bruge den, men skal lige bruge den jeg har fra Yves Rocher først :D

    God dag til dig <3
    // Cathrine
    www.tiiner.dk

    SvarSlet
  2. Jeg har kun prøvet den fra Bioderma, men det bruger jeg så også fast. Jeg får dog min søster til altid, at købe dem med hjem fra Frankrig, hvor de koster cirka 100 kr. for to på 250 ml :)

    Liiivelife.blogspot.dk

    SvarSlet